bail

Bail er i common law-retssystemet betegnelse for løsladelse mod kaution.

Faktaboks

etymologi:

engelsk 'kaution', oprindelig 'varetægt', fra latin bajulare 'bære en (tung) byrde'

Bail anvendes navnlig i USA, hvor en person, der sigtes for at have begået en strafbar handling, i mange tilfælde vil kunne blive sat på fri fod mod at stille sikkerhed, som oftest i form af et pengebeløb, hvis størrelse fastsættes af retten. Hvis den sigtede udebliver fra den efterfølgende straffesag, tilfalder sikkerheden statskassen. Der er også i dansk ret mulighed for at løslade mod kaution, men denne mulighed anvendes sjældent i praksis.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig