En bøjert er et middelstort, nordeuropæisk sejlfartøj af hollandsk oprindelse, oftest forekommende i 1600-tallet. Bøjerten har én mast med gaffel- eller sprydsejl samt et forsejl/stagsejl og er forsynet med sidesværd for at formindske afdrift.