bæredygtige supply chains | lex.dk

Teoretisk opstod begrebet bæredygtig supply chain management i slutningen af 1990érne. Bæredygtig supply chain management er et omfattende begreb, og forstås normalt som omhandlende ledelse og styring af alle aspekter af bæredygtighed i hele proceskæden fra råvareudvinding, over produktion og til at varerne er forbrugt hos slutkunden.

Bæredygtig supply chain management er således vokset frem som en tilgang til ledelse, der har som ambition at integrerer alle de miljømæssige, sociale og økonomiske mål på tværs af en virksomheden og de supply chains, som den er en del af.

Nye krav om bæredygtighed i virksomhedens supply chains

Fokus på bæredygtighed har igennem årene primært været rettet mod virksomhedernes egne processer. Dette ses som en naturlig konsekvens af, at virksomheden har kontrol over egne ressourcer, samt at virksomheden lovgivningsmæssigt primært er blevet presset af regler, der regulerer virksomhedens egen miljøbelastning samt egne arbejdsforhold.

Igennem de seneste år er fokus på at implementere bæredygighed i hele supply chain (forsyningskæden) vokset. Der er specielt tre forhold der har gjort sig gældende.

For det første er der kommet ny lovgivning som medfører, at virksomheder har brug for at koordinere med leverandører omkring eksempelvis rapportering af indholdsstoffer i de komponenter, som indkøbes. Ligeledes har diverse miljøstandarder i stigende grad indført krav og retningslinjer for håndtering af bæredygtighed i supply chains. Mange virksomheder forventer ligeledes en vækst i den fremtidige lovgivning og regulering af bæredygtighed i supply chain.

For det andet er virksomhederne og deres rolle i den bæredygtige omstilling kommet i fokus som et resultat af et voksende pres fra diverse interessenter. Kunder, forbruger, medier og egne medarbejdere stiller krav om etisk adfærd gennem alle led af de globale supply chains. Flere sager, der gennem de seneste år er kommet frem i dagspressen, har vist, at den etiske dimension ikke kender til snævre definition af ejerskab og virksomhedsgrænser. Det drejer sig eksempelvis om Nike og børnearbejde, Mattel og en sag om bly i maling, og selvmord blandt arbejderne på fabrikker der kontrolleres af Apple (Hartmann, 2021). Virksomheder har derfor i stigende grad fokus på at kunne identificere og reagere på potentielle risici omkring miljø og sociale forhold i alle led af de forsyningskæder som de indgår i.

Endelig er der nu flere og flere virksomheder (ikke mindst de danske), der ser egentlige grønne forretningsmodeller som en stor indtjeningsmulighed (Geissdoerfer et al., 2018). For at realisere ambitionen om grønne produkter, der kan vinde markedsandele, er det nødvendigt, at alle dele af produktet er grønt. Supply chain må derfor gentænkes med fokus på miljømæssig bæredygtighed i alle led. Den grønne vækst og værditilvækst på virksomhedens toplinje, er derfor nu også blevet en væsentlig motivationsfaktor for bæredygtighed i supply chain.

Sammenfattende kan der derfor konkluderes at de tre væsentligste forhold der motiverer virksomheder mod et øget supply chain fokus i tilgangen til bæredygtighed, er:

Den lovgivende/regulerende.
Den risikominimerende.
Den økonomisk/indtjeningsmæssige.

Øget kompleksitet i styringen af bæredygtige supply chains

Når virksomheden bliver ansvarlig for bæredygtighed i hele supply chain skaber det nye udfordringer, der kan sammenfattes i en udvidet styringsopgave.

For det første udvides den styringsmæssige opgave fra at varetage optimering inden for primært den økonomiske performance, til også samtidigt at omfatte optimering inden for den sociale- og miljømæssige performance. Forskningen viser, at den samtidige optimering af alle tre dimensioner af bæredygtighed er vanskelig, fordi dimensionerne undertiden er opfattes som modstridende, og således ikke altid kan optimeres på samme tid (Matos et al., 2020).

For det andet udvides det styringsmæssige rum. Vi går fra en styringsopgave, der primært ligger indenfor virksomhedens egne juridiske ejerskabsgrænser, til en styringsopgave, der i princippet omfatter alt fra råvareudvinding, over indkøb, produktion, distribution og genanvendelse gennem den cirkulære supply chain. Det øger kompleksiteten fordi antallet af processer, der skal gøres bæredygtige, vokser, og fordi antallet af forskellige aktører og interessenter øges. Leverandører og kunder inddrages i den styringsmæssige opgave, og påvirkning af disse ”nye” aktøres adfærd kræver andre og mere indirekte påvirkningsmekanismer.

For det tredje ligger der med udvidelse af det styringsmæssige rum og den styringsmæssige opgave også en medfølgende ansvarsudvidelse. Det er ikke længere blot et spørgsmål om, at virksomheden har ansvar for egne processer, eller for at opnå egne performansmål. Der sker en ansvarliggørelse af virksomheden for den miljømæssige (og sociale) performance af processer i hele supply chain. Vi ser denne ansvarsudvidelse mest tydelig i den cirkulære supply chain, hvor producenten holdes (moralsk/etisk) ansvarlig for produktets miljøpåvirkning under forbrug og efter varen er blevet forbrugt. Vi ser den også, når en virksomhed holdes ansvarlig for sine leverandøres miljø-performance.

Sammenfattende kan vi derfor sige, at styringsopgaven udvides på mindst tre dimensioner:

Udvidet opgave med at balancere økonomisk, social og miljø-performance.
Udvidet styringsmæssige rum.
Udvidet moralsk/etisk ansvar.

Strategier til styring af bæredygtighed i supply chains

Overordnet kan man pege på fem strategier, der kan hjælpe virksomheden med at håndtere opgaven med at implementere bæredygtighed i supply chains.

Transparens / Gennemsigtighed

Gennem transparens og øget gennemsigtighed i processerne i supply chain kan virksomheden skabe et bedre overblik og indblik i processernes miljømæssige, sociale og økonomiske påvirkning. Dette kan give lederne vigtig information, der kan bruges til at træffe bedre beslutninger, der kan balancere performance. Eksempelvis kan en kortlægning af Scope 3 i supply chain hjælpe ledelsen med at træffe mere informerede og prioriterede valg i forhold til, hvor CO2 bør reduceres først, samt hvor CO2 reduktion eksempelvis kommer før fokus på omkostningsreduktion. Ligeledes vil en life-cycle-assessment (LCA) af virksomhedens væsentligste produkter kunne skabe input til mulig produkt-re-design beslutninger. Øget gennemsigtighed vil også give information til udarbejdelse af investeringsbeslutninger. Det vil hjælpe virksomeden med at afklare, hvor den bør starte med at investere tid og penge i grønne tiltag.

Fokus på transparens og øget gennemsigtighed er ligeledes et væsentlig aspekt i forhold til at adressere interessent-dimensionen og risiko-aspektet i den bæredygtige supply chain. Virksomheden skal finde en balance, der på den ene side giver offentligheden og interessenterne et tilstrækkeligt indblik i virksomhedens arbejde med bæredygtighed i supply chain, men som samtidigt ikke unødigt øger rapporteringskravene og kompleksiteten i styringsopgaven. En vigtig ledelsesmæssige beslutning er derfor at ramme den rigtige dybde i transparens- og gennemsigtighed i forhold til virksomhedens interessenter.

Produkt- og procesdesign

En del af den styringsmæssige kompleksitet kan adresseres og minimeres gennem tidlig inddragelse af bæredygtighedsperspektiver i produkt- og procesdesign. Idealet er derfor, at virksomheden i forbindelse med design af et nyt produkt designer produktet på en sådan måde, at størst mulige dele kan recirkuleres og genanvendes i den sammen eller en ny værdikæde.

Et væsentligt princip for design for cirkulær supply chain er, at produkterne er modulariserede og/eller, at de nemt kan adskilles i genanvendelige del-komponenter. Et andet væsentligt princip er, at der er taget højde for forbrugernes adfærd, så produktet ikke skades unødigt ved forbrug. Vi kan således tale om produkt- og procesdesign, der sammenfattende kan beskrives som ”design for cirkularitet” (Skjold et al., 2021). Den ledelsesmæssige opgave er, at finde det produkt- og procesdesign, der bedst balancerer den fremtidige performance set i forhold til omkostninger, produktkvalitet, miljøbelastning, sociale-forhold og den samlede opfattede kundeværdi.

Relationsopbygning og partnerskaber

Omlægning til bæredygtige supply chains kræver ofte investering i proces- og produktændringer hos leverandører. Spørgsmålet er derfor ofte, hvem der skal bære investeringen, men også om investeringen kan deles. Kan leverandøren eksempelvis bringes til at se investeringen som en mulig fremtidig indtjeningsmulighed i samarbejde med andre kunder? Ved stærke leverandørrelationer, der er opbygget over mange år, og som hviler på tillid, er det nemmere at tage denne dialog og finde frem til en passende løsning. Partnerskaber med fokus på grønne og bæredygtige tiltag kan også omfatte konkurrenter og forskellige typer af interesseorganisationer. Gennem disse partnerskaber kan der udveksles og overføres videns. Partnerskaber mellem konkurrerende virksomheder kan ligeledes være en mekanisme til at øge magt og indflydelse overfor store leverandører, der ikke nødvendigvis er villige til at indgå samarbejde, der kan fremme miljømæssig bæredygtighed.

Motivationsmekanismer / Incitamenter

Med afsæt i den udvidede styringsopgave er det ligeledes væsentligt at finde passende motivationsmekanismer, der kan skabe grobund for adfærd, der understøtter en bæredygtig supply chain. Dette gælder både internt i virksomheden, men også i høj grad både blandt virksomhedens leverandører og kunder. Nogle af disse motivationsmekanismer skal komme fra den lovgivningsmæssige regulering omkring eksempelvis CO2 kvoter, CO2-afgifter og anden statslig- eller mellemstatslig regulering. Andre kan komme fra diverse certificeringer og eksempelvis indeholde krav til, at alle virksomhedens leverandører skal ISO-9001 certificeres. Herudover er der behov for, at virksomheden indlejrer motivationsmekanismer og incitamenter i de interne belønningssystemer blandt medarbejdere, men også hos virksomhedens kunder, så det sikres, at de udøver en adfærd, der er understøttende for den cirkulære supply chain.

Kompetenceopbygning og kulturændring

Omlægning til en bæredygtig supply chain er ikke en afgrænset implementeringsproces, men den omfatter en egentlig, grundlæggende ændring af arbejdsopgaverne. Derfor kræver omlægningen til bæredygtighed kompetenceopbygning på alle niveauer, i alle processer og i alle væsentlige led i supply chain.

Omlægning til bæredygtige supply chains kræver ligeledes konstant kommunikation og indlejring af de miljømæssige og sociale aspekter af bæredygtighed i de daglige processer og arbejdsaktiviteter i virksomheden og i forsyningskæden. På linje med andre forsøg på at ændre virksomhedskulturen fra eksempelvis et fokus på omkostninger til et fokus på innovation, har forskningen vist at sådanne kulturændringer kun kan lykkedes efter en dedikeret, systematisk og langvarig indsats.

Læs mere i Den Store Danske

Referencer

Geissdoerfer, M., Morioka, S. N., de Carvalho, M. M., & Evans, S. (2018). Business models and supply chains for the circular economy. Journal of cleaner production, 190, 712-721.

Hartmann, J. (2021). Toward a more complete theory of sustainable supply chain management: the role of media attention. Supply Chain Management: An International Journal, 26(4), 532–547.

Matos, S. V., Schleper, M. C., Gold, S., & Hall, J. K. (2020). The hidden side of sustainable operations and supply chain management: unanticipated outcomes, trade-offs and tensions. International Journal of Operations & Production Management, 40(12), 1749-1770.

Skjold, E., Kristiansen, M., Larsen, A. T., Melchiorsen, H., Frederiksen, H., Nielsen, M. D., & Ibsen, J. P. (2021), Take-Back of Textiles – Design for circularity in Denmark, Lifestyle and Design Cluster, 1-59.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

Fagansvarlig for Bæredygtige processer og værdikæder

Kim Sundtoft Hald

Professor (mso), Copenhagen Business School