aymará

Artikelstart

Aymará, indiansk folk, der lever omkring Titicacasøen i hhv. Sydperu, Bolivia og tilgrænsende dele af Chile og Argentina. Som efterkommere af den forhistoriske Tiahuanaco-kultur blev de i 1400-t. underlagt Inkariget. Årtusinders tilpasning til det barske klima i op til 4000 meters højde har muliggjort en tilværelse, der domineres af dyrkning af kartofler, quínoa og, efter koloniseringen, byg; dertil kommer husdyr som fx lama, alpaka og marsvin. Aymarás medicin eksporteres til hele Andes-området.

Deres sprog hedder også aymará. Det har en række træk og ord til fælles med inkaernes sprog quechua. Det er uafklaret, om ligheden skyldes, at disse to sprog har et fælles, oprindeligt grundsprog, eller om de har været talt i de samme områder i årtusinder.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig