quechua

Quechua er indianske befolkningsgrupper i Andesområdet, der taler et sprog tilhørende sprogfamilien quechua. Historisk synes quechua-folkene at referere til det centrale Perus tættest befolkede områder, nemlig de frugtbare højlandsdale, normalt i 2000-3000 m højde, hvor især majs er karakterplante (se Andesindianere). Med inkaernes voldsomme ekspansion i 1400-t. fra Cuzco-området blev deres sprog og en række andre kulturelementer som kunstvanding, boligform og klædedragt bragt til rigets yderste grænser, dvs. det sydlige Colombia og NV-Argentina. Quechua blev derved betegnelsen for inkaernes sprog og op til 1900-t. for deres mere eller mindre blandede efterkommere.

Med den kolonisering, der i nyeste tid har fundet sted fra højlandet og ned mod Amazonsletten, fortsætter den udbredelse af blandet quechuakultur og -sprog, der allerede i kolonitiden førte til betegnelsen lavlandsquechua, både i Peru og Ecuador. I de moderne nationalstater, der er præget af en fortløbende mestizeringsproces (se mestizer), må quechua nærmest karakteriseres som et kulturelt lag, der repræsenterer den oprindelige indianske befolkning; det findes stærkest i Ecuadors, Perus og dele af Argentinas og Chiles bjergegne. Hovedparten af dem er indianske bønder, men den voksende migration til storbyerne har i 1900-t.s sidste årtier orienteret mange af dem mod håndværk og servicearbejde.