Aurora (Anthocharis cardamines), han.

.

Aurora (Anthocharis cardamines), hun.

.

Aurora er en dagsommerfugl i hvidvingefamilien. Oversiden af vingerne er hvid med et sort felt på forvingespidsen og en sort plet midt på forvingen. Den er opkaldt efter morgenrødens gudinde, fordi hannen har et stort orange felt på den yderste halvdel af forvingen. Undersiden af bagvingen er marmoreret i grønt hos begge køn. Vingefanget er 31-50 mm.

Faktaboks

Også kendt som

Anthocaris cardamines

Larven er blågrøn med lyse, hvidlige sider, som danner en skarp kant til undersiden. Den lever bl.a. på engkarse og løgkarse.

Aurora er almindelig i det meste af Danmark, hvor den findes på enge og i skovbryn samt i parker og haver. Den er på vingerne fra sidst i april til midt i juni.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig