asparges

Nyt skud af asparges.

.

Asparges. Planten kan blive op til en meter høj og sætter røde bær.

.

Asparges.

.

Asparges stikkes, her på lammefjorden 2002

.

Asparges, Asparagus, slægt af urter eller halvbuske i aspargesfamilien med 160-290 arter, der er vidt udbredt i den gamle verden — især i de tørre dele af troperne.

Faktaboks

Etymologi
Ordet asparges kommer af græsk asparagos 'asparges, ungt skud'.

Asparges har ofte tyk, krybende jordstængel. Bladene er reduceret til små skæl eller torne, der støtter bundter af meget korte sidegrene, som sammen med stænglerne er de organer, hvori fotosyntesen foregår. Blomsterne udvikles i forbindelse med grenbundterne.

De unge, spiselige skud af haveasparges, Asparagus officinalis, afskæres, "stikkes", enten mens de endnu er underjordiske og hvide eller kort tid efter, at de er kommet op. En anden art, slørasparges, A. setaceus (tidl. plumosus), anvendes til pyntegrønt i buketter. Se også grøntsager.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig