anskydning

Anskydning er betegnelsen for et skud mod vildt, der ikke træffes med umiddelbart dræbende virkning.

Ved skud mod vildt med riffel og bue tilstræbes et træf på "bladet", som er den jagtlige betegnelse for hjerte/lungeregionen. Herved sikres maksimalt blodtab på kortest mulig tid med dræbende virkning inden for få sekunder.

Ved et træf uden for bladet er virkningen langt mere usikker og et evt. træfområde langt mindre. Ved en anskydning træffes dyret af skuddet, men kan typisk alligevel forlade skudstedet. Dyret er altså mere eller mindre såret og vil i mange tilfælde forbløde eller på anden vis forgå af skaden, men først efter kortere eller længerevarende perioder med stor lidelse.

Derfor tilstræbes det altid, at en anskydning følges op af et eftersøg med en kvalificeret schweisshund. Disse hunde er specialiseret i eftersøg af anskudt eller trafikskadet vildt og indsættes med det formål at finde det anskudte vildt og bringe vildtets lidelse til ophør hurtigst muligt.

Anskydning forekommer også ved jagt med haglgevær, hvor vildtet træffes, men ikke dræbes umiddelbart af haglene. Fuglevildt falder ofte til jorden, men gerne længere borte end tiltænkt. Netop af den grund skal der altid medbringes en egnet apporterende hund, der kan finde og bringe anskudt vildt til jægeren, umiddelbart efter skuddet er faldet.