Andemad
Korsandemad (Lemna trisulca) adskiller sig fra alle andre danske arter af andemad ved at have en meget tynd, lancetformet løvplade. Rødder mangler ofte. Den er almindelig i Danmark.
Af /Wikimedia Commons.
Licens: CC BY SA 3.0

Andemad er et populærnavn, der bruges om 2-3 slægter af små, fritsvømmende vandplanter i arumfamilien. Normalt benyttes navnet om de to slægter Lemna med 13 arter og Spirodela med fire arter. Begge er udbredt over hele verden. Desuden indgår navnet i dværgandemad af slægten Wolffia, der tæller 11 meget små arter, hvoraf colombiansk dværgandemad (W. columbiana) er fundet i Danmark.

Andemad kendetegnes bl.a. ved, at stænglen er omdannet til en løvplade, dvs. en bladlignende plade. Rødderne er tynde og hænger ned fra løvpladen. Blomsterne er enkønnede og uden bloster; formeringen sker dog hovedsagelig vegetativt, ved at individerne brækker op i mindre stykker.

Andemad i Danmark

Af slægterne Lemna og Spirodela findes syv arter i Danmark. Tidligere kendtes der kun fire danske arter: stor andemad (Spirodela polyrhiza), korsandemad (Lemna trisulca), tyk andemad (L. gibba) og liden andemad (L. minor). I 2013 blev rød andemad (L. turionifera) fundet i Danmark for første gang, og siden er både japansk andemad (L. x japonica) og spæd andemad (L. minuta) kommet til.

Andemad vokser typisk i stillestående, næringsrigt vand i søer og vandhuller. Flere arter, især liden andemad, kan i næringsrige småsøer og vandhuller ofte dække hele vandoverfladen.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig