Det anatomiske teater i Leiden blev oprettet i 1597 i en tidligere klosterbygning. Dissektionen på billedet er velbesøgt. Når der ikke blev holdt forelæsninger, var der opstillet skeletter af dyr og mennesker; nogle af disse holdt faner med tekster som "Døden er det timeliges yderste grænse". På grund af stanken fra liget spredtes vellugtende urter på bordet og gulvet. Kobberstik efter tegning af Jacob de Gheyn (1565-1629).

.

Anatomisk teater er en bygning eller lokale til offentlig dissektion af lig. Det var mest udbredt i 1500-tallet og 1600-tallet. Her kom ikke blot medicinske studenter, men også teologer, andre lærde og lægfolk, ofte mod betaling.

Faktaboks

Også kendt som

Theatrum anatomicum

Det første anatomiske teater blev bygget i Padova i Italien i 1490. På Frue Plads i København opførtes i 1644 et anatomisk teater, som nedbrændte 1728. Det anatomiske teater i Uppsala fra 1663 er bevaret som museum.

Det anatomiske teaters historiske baggrund

Inden det første anatomiske teater blev opført i København, foregik den praktiske anatomiske undervisning så vidt vides i kapellet tilhørende Vor Frue Kirke ved siden af universitetets bygninger.

I 1589 indrettede professor i medicin ved Københavns universitet Anders Christensen (1551-1606) et anatomisk teater i gården til sin professorbolig. Det var et mindre amfiteater, hvor han underviste de studerende i anatomi og holdt dissektionsøvelser sammen med dem. Idéen afspejlede udviklingen i udlandet og teatret blev også konstrueret på samme måde, som dem der kendes fra andre europæiske lande fra samme periode.

Det bedre borgerskab i København blev imidlertid forargede over, at man dissekerede døde menneskers kroppe og allerede året efter i 1590 måtte undervisningen i “demonstrativ anatomi” indstilles på grund af klager. Lidt over et halvt århundrede senere var stemningen vendt og studiet af anatomien var nu blevet et tilløbsstykke. I 1644 udpegede kongen et auditorium i universitetets sydfløj, hvor der skulle indrettes et anatomisk teater. Det nye lokale fik en kongeloge, hvorfra kongen i selskab med personer fra hoffet selv kunne overvære en dissektion.

Den første der afholdt offentlige dissektioner var Simon Pauli i perioden 1644-48. Simon Paulli ydede desuden flere personlige bidrag til teatrets samling: et mandeskelet, et kvindeskelet, og skeletter tilhørende forskellige dyr. Den berømte videnskabsmand Niels Stensen underviste 1672-74.

Det første teaters opbygning og undervisning

I lægen Thomas Bartholins bog om Anatomihuset i København fra 1662, Anatomicæ Domus Hafniensis, er der en beskrivelse af teatrets opbygning og indretning. Teatret havde et præparatorium, hvor prosektor og hans medhjælpere klargjorde ligene på et aflangt drejebord. Ved siden af var der et køkken med kamin og en stor kobberkedel, hvor knoglerne kunne koges, så de blev fri for kød. Selve teatret var et firkantet rum med fire rækker af bænke, der hævede sig amfiteatralsk og med træsæder, der kunne klappes op og ned. Midt i teatret stod et bord, hvorpå ligene blev vist frem og dissekeret samtidig med, at der på latin blev undervist i anatomi. Kongelogen befandt sig i overetagen. Der findes desuden flere samtidige afbildninger af teaterbygningen.

Efter Københavns brand i 1728

Efter Københavns brand i 1728 måtte undervisningen flyttes til anatomikammeret i universitetets hovedbygning ved siden af festsalen. Muligvis benyttedes det kirurgiske akademis lokaler i Købmagergade også af universitetet. I 1807 blev universitetet ødelagt ved Københavns bombardement og undervisningen blev flyttet til lokaler tilhørende botanisk have i Krystalgade. Fra 1842 og frem foregik undervisningen i Bredgade i Det Kongelige Kirurgiske Akademis bygning.

Publikum

Teatrets forelæsninger var i 1600-tallet åbne for samtlige af universitetets studenter og undervisere, også dem fra andre fakulteter end det medicinske. På de forreste bænkerækker sad professorer, medicinske doktorer og æresgæster (honoratiores). Den brede offentlighed havde i princippet også adgang, men det krævede, at de i forvejen henvendte sig til professoren og købte et adgangstegn, hvis de ville deltage i en forelæsning. Ikke alle fik adgang, fx var det den almindelige holdning på universitetet, at børn og "den almindelige profane hob" ikke skulle have lov til at deltage.

Undervisningsmaterialer

Tilvejebringelse af lig til undervisning i anatomi har fra renæssancen og frem til nutiden været et problem i varierende omfang. I 1645 befalede Christian 4., at ligene fra hængte forbrydere hurtigst muligt skulle sendes til København, så universitetet kunne få gavn af dem.

Der var desuden, frem til sammenlægningen af lægestudiet og Det Kongelige Kirurgiske Akademi i 1838, kamp mellem universitetet og kirurgerne om adgang til lig. Særligt efter oprettelsen af Det Kongelige Kirurgiske Akademi i 1728, men også før, mens undervisningen af kirurgerne foregik i deres private amfiteatre eller lokalerne i Admiralgade. I 1740 blev det efter en langvarig strid bestemt, at kirurgerne og universitetet på skift skulle modtage et lig. Kunstakademiet var i en periode også interesseret i at modtage lig til deres anatomiundervisning, men et reskript fra 1836 klargjorde, at det havde de ikke ret til.

Omkring 1730 begyndte en udlevering af lig fra Børnehuset og andre af Fattigvæsenets institutioner. I 1741 befaledes det stadsfysikus i Bergen at udlevere lig fra henrettede, afdøde i tugthuset og afdøde blandt fæstningens slaver. Et reskript fra 1748 redegør for en liste af forbrydelser, der berettiger til udlevering af liget. Ligeledes indskærpes det, at ligene tilhørende uægte børn kan anvendes.

Et reskript fra 1804 gør det klart, at ligene efter dissektion skal begraves på det offentliges regning. I 1810 blev det bestemt, at alle lig fra de indsatte i fængslerne kunne anvendes. I 1841 blev det ligeledes tilladt at anvende lig fra Almindeligt Hospital i Amaliegade i København, hvor den fattige befolkning normalt blev indlagt. I 1875 henvendte universitetet sig selv til Det Kongelige Frederiks Hospital i Bredgade med en forespørgsel om muligheden for at bruge ligene fra de patienter, som døde og var uden pårørende. En reform af straffeloven i 1866 betød, at antallet af indsatte faldt. Det medførte et fald i antallet af lig. I 1910 udstedte Indenrigsministeriet et reglement, der fastslog at alle lig fra de københavnske hospitaler kunne udleveres inden for en tidsfrist på 72 timer, hvis ikke der henvendte sig pårørende, som var i stand til at påtage sig udgifterne til begravelse .

I 1967 vedtoges det, at kun testamentariske donationer af lig må anvendes til undervisningsbrug. Der har været forståelse for det fra offentlighedens side og universitetet har modtaget tilstrækkeligt med donationer.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig