Allanit, orthit, brunsort mineral, der hyppigt findes i granitpegmatitter, bl.a. på Bornholm. Det blev første gang fundet af Karl Ludwig Giesecke i 1806 på den sydligste del af Grønlands østkyst. Skibet, der skulle bringe hans indsamlinger til Danmark, blev pga. krig med England opbragt af engelske krigsskibe og solgt i Skotland. Samlingerne blev købt af Thomas Allan (1777-1833). I 1811 identificerede Thomas Thomson (1773-1852) det som et helt nyt mineral og opkaldte det efter Allan. Mineralet hører til epidotgruppen; det har hårdheden 5-61/2, massefylden 3,4-4,2 g/cm3 og krystalliserer monoklint. Den kemiske sammensætning er (Ce,Ca,Y)2(Al,Fe2+,Fe3+)3(SiO4 ) (Si2O7)O(OH). Allanit kan indeholde thorium (op til 5% ThO2) og er derfor radioaktivt. Dets krystalstruktur er ofte ødelagt af den radioaktive stråling; mineralet er da metamikt og ofte kraftigt omdannet, hvilket forklarer den varierende massefylde.