Alkyl, i kemi del af en organisk forbindelse, afledt af en alkan ved fjernelse af et hydrogenatom, hvorved bruttosammensætningen bliver CnH2n+1.
Faktaboks
- Etymologi
- Ordet alkyl kommer af arabisk alk(ali) 'potasken' og -yl.
Alkyler fungerer som byggeelementer til organiske forbindelser og er derfor oftest bundet til andre atomer. I sjældnere tilfælde kan alkyler eksistere som selvstændige forbindelser, som fx ioner eller frie radikaler. En simpel alkyl er methyl (CH3-), der fx kan være bundet til en hydroxylgruppe eller en aminogruppe, hvorved man får hhv. methanol eller methylamin.
Kommentarer
Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.