aktivt ejerskab

Aktivt ejerskab handler om investorers forsøg på at præge virksomhedens forretningsaktiviteter i en ønsket retning. Det kan f.eks. være ud fra et ønske om at integrere bæredygtighed, klima eller miljøhensyn i virksomhedens forretningsdrift. Dette sker ved at føre dialog med selskabet eller gennem stemmeafgivelse på generalforsamlinger. Eksempelvis kan der spørges ind til selskabets plan for nedbringelse af CO₂-udledninger, selskabets affald- eller vandforbrug, påvirkning af biodiversiteten osv. Det kan også ske gennem samarbejde nationalt eller internationalt med andre investorer og organisationer, så man i fællesskab står stærkere og med fælles front kan præge retningen.

Den danske Komité for God Selskabsledelse har udarbejdet nogle vejledende anbefalinger til virksomheder om aktivt ejerskab. Anbefalingerne var gældende fra november 2016 indtil 31. december 2019.

I dag er anbefalingerne blevet til bindende lovgivning. Det skete i 2019 som led i Danmarks gennemførelse af EUs aktionærrettighedsdirektiv. Det følger af den danske lov, at kapitalforvaltere skal udarbejde og offentliggøre en politik for aktivt ejerskab i børsnoterede selskaber ud fra et Følg-eller-Forklar-princip. Det betyder, at kapitalforvaltere selv kan bestemme, om de har en politik for aktivt ejerskab, men hvis de vælger ikke at have det, skal de forklare, hvorfor de ikke har det. Mange kapitalforvaltere har i dag vedtaget en politik for aktivt ejerskab. Dette gælder f.eks. ATP, Danske Bank, Nykredit m.fl.

Hvis udøvelse af det aktive ejerskab ikke fører til, at selskabet forbedrer sig tilstrækkeligt over tid, kan det føre til frasalg af investeringen. Dette kan eksempelvis være tilfældet, hvor et selskab udvider aktiviteterne inden for fossile brændstoffer i stedet for at omlægge til en mere grøn produktion.