Afrormosia er veddet fra træet Pericopsis elata (synonym Afrormosia elata), der tilhører ærteblomstfamilien (Fabaceae). Det er udbredt i Vestafrika.
Faktaboks
- Også kendt som
-
kokrodua, afrikansk teak
Afrormosia er veddet fra træet Pericopsis elata (synonym Afrormosia elata), der tilhører ærteblomstfamilien (Fabaceae). Det er udbredt i Vestafrika.
kokrodua, afrikansk teak
Træet er et 45-50 m højt, løvfældende træ med stamme uden sidegrene op til 30 m og lave brætrødder tilhørende.
Kernen på det friske snit er grønliggul, men bliver senere gulbrun til brun. Veddet er stærkt, meget holdbart, og vejrbestandigt og overgår på flere områder teak. Veddet kan lejlighedsvis blive angrebet af pæleorm. Kerneveddet er modstandsdygtigt over for imprægnering med konserveringsmidler, splintvedet er ret permeabelt. Træstøv kan forårsage irritation af næse, svælg og øjne. Under fugtige forhold får veddet ofte mørke pletter, hvor det er i kontakt med jern.
Tømmeret bruges til bl.a. gulve og møbler og til store dekorative flader.
I traditionel medicin i Congo gnides barkmasse ind i overfladiske sår som smertestillende behandling.
Handel med afrormosia over landegrænser er underlagt CITES. Kun træstammer, savet træ og finerplader må importeres og eksporteres.
Kommentarer
Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.