addition

Addition, den regningsart, hvori tal (eller evt. andre størrelser) lægges sammen, adderes. Tallene kaldes addender eller led, og de forbindes med plustegn (+). Resultatet af en addition kaldes summen.

Faktaboks

etymologi:
Ordet addition kommer af latin additio, af ad-dere 'lægge til, lægge sammen'.

For additioner gælder den kommutative lov a+b = b+a, dvs. at led er ombyttelige, samt den associative lov a+(b+c) = (a+b)+c, dvs. at led kan adderes i vilkårlig rækkefølge. Man kan derfor undlade parenteserne og skrive a+b+c.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig