abbreviatur

Abbreviaturer. Eksempler på musikalske abbreviaturer.

.
.

Abbreviatur, forkortelse af ord i skrift. Abbreviaturer var navnlig udbredt i græsk og latin, men også i et vist omfang i folkesprogene. De latinske blev udviklet i antikkens Rom, hvor man fra græsk overtog forkortelser for hellige navne (nomina sacra) såsom IHS XPS for Jesus Christus. I middelalderens Europa anvendtes abbreviaturer i hele den latinske kulturkreds. I den karolingiske minuskelskrift var de kun lidt brugt, men stærkt udbredt i gotisk skrift.

Faktaboks

etymologi:
Ordet abbreviatur kommer af latin abbreviare 'gøre kortere', af ab-, brevis 'kort' og -ura, som betegner resultatet af verbalhandlingen.

Abbreviaturer kan deles i tre hovedtyper: Afkortning (suspension), hvor man skriver begyndelsen af ordet og angiver forkortelsen ved et punkt, kolon eller en vandret streg over ordet; sammentrækning (kontraktion), hvor man skriver begyndelsen og slutningen af ordet og eventuelt nogle af de mellemste bogstaver; og endelig særlige tegn. I tidlige bogtryk findes de samme abbreviaturer som i håndskrifterne.

I Danmark blev de sjældnere efter midten af 1500-t.; enkelte holdt sig dog meget længe, fx de særlige tegn for de gamle møntenheder (afskaffet 1873) og de gamle mål- og vægtenheder (afskaffet 1907). Brugen af abbreviaturer skyldtes i lige så høj grad traditioner fra skriverskolerne som plads- og hurtighedshensyn.

Også ved musikalske foredragsbetegnelser og i nodeskrift anvendes abbreviaturer. Almindeligt forekommer ||: og :||, som angiver, at den musik, der er noteret mellem de to tegn, skal gentages. Abbreviaturerne i dette eksempel:

angiver i kor- eller orkesterstemmer et antal takter, som kun noteres som én pause med indskrevet tal. Andre typer ses i nodeeksemplerne.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig