Zambia. Afgående præsident Frederick Chiluba overdrager embedet til sin efterfølger, Levy Mwanawasa, 2.1.2002.

.

Zambia. Kø foran et valgsted i Lusaka ved præsidents- og parlamentsvalget 28.9.2006.

.

Zambia – historie, Op mod 250.000 år gamle menneskeknogler er fundet i Kabwe. Agerbrug introduceredes omkring Kristi fødsel; i det følgende årtusinde indvandrede bantufolk nordfra, og i 1600- og 1700-t. kom andre folkeslag fra bl.a. Congo og Angola.

Bantufolkene lozi, bemba og lunda oprettede stærke kongedømmer i det vestlige og nordlige Zambia. Deres magt byggede på bl.a. handel med elfenben, kobber og slaver; aftagerne var arabiske købmænd og portugiserne, som i begyndelsen af 1500-t. fik handelskontakter til området. David Livingstones rejser i Zambia fra 1853 ansporede den britiske interesse for området, og europæiske missionærer og bosættere begyndte at ankomme. Lozikongen Lewanika (ca. 1842-1916) indgik i 1890 en aftale med Cecil Rhodes' selskab British South Africa Company, der fik rettigheder til at udnytte råstoffer og arbejdskraft i området. Med brutale midler sikrede selskabet sig herredømmet i det enorme område, som i 1895 fik navnet Rhodesia efter Rhodes. Fra 1911 var det delt i Sydrhodesia (nuv. Zimbabwe) og Nordrhodesia (nuv. Zambia); Nordrhodesia blev britisk kronkoloni i 1924. Kolonien, som knyttedes til Sydafrika ved bygning af en jernbane, blev en af verdens største kobberproducenter og oplevede en vis økonomisk vækst, men al magt forblev koncentreret hos de få tusinde hvide i landet. Fagforeninger var forbudte, men den afrikanske arbejderbefolkning oprettede i stedet såkaldte velfærdsforeninger, som gjorde aktiv modstand mod kolonistyret og i 1948 blev samlet i African National Congress of Northern Rhodesia (ANC).

I 1958 brød den radikale leder Kenneth Kaunda ud af ANC. Han blev fængslet 1959, men efter løsladelsen 1960 genoptog han selvstændighedskampen i spidsen for United National Independence Party (UNIP). Nord- og Sydrhodesia samt Nyasaland var 1953 blevet samlet i Den Centralafrikanske Føderation; den blev atter opløst 1963, og i forlængelse heraf fik Nordrhodesia 24.10.1964 sin selvstændighed under navnet Republikken Zambia og med Kaunda som præsident efter UNIPs overbevisende valgsejr tidligere på året.

En vis økonomisk udvikling fandt sted i 1960'erne, især baseret på kobbereksporten. Kaundas opbygning af en nationalstat skete på baggrund af hans "afrikanske humanisme", dvs. en blanding af kristendom og afrikansk tradition. Dertil kom nationaliseringer af bl.a. kobbermineindustrien. I 1973 gjorde han Zambia til en etpartistat. Kaunda havde længe en vis opbakning i befolkningen, men ikke mindst de faldende kobberpriser på verdensmarkedet fra midten af 1970'erne svækkede ham efterhånden. Den voksende utilfredshed kom i 1980'erne bl.a. til udtryk i en række strejker, og mange fagforeningsledere, heriblandt Frederick Chiluba, blev anholdt. Forhøjede fødevarepriser udløste desuden voldsomme demonstrationer mod styret, som kulminerede 1990, da mindst 30 mennesker blev dræbt under uroligheder i Lusaka. På samme tid stiftede Chiluba Movement for Multiparty Democracy (MMD), og Kaunda måtte bøje sig for presset. I 1991 gennemførtes flerpartivalg; Chiluba vandt overbevisende og blev ny præsident, og MMD fik absolut flertal i parlamentet. De følgende år var præget af stærke spændinger mellem MMD og UNIP, som allierede sig med en række andre oppositionspartier. Kaunda vendte tilbage som leder af UNIP 1995. Han blev sat i husarrest og ved hjælp af et nyt forfatningstillæg forhindret i at stille op til præsidentvalget 1996. Det udløste internationale protester, og dele af oppositionen, bl.a. UNIP, boykottede valget, hvor Chiluba blev genvalgt. Politisk motiverede fængslinger har i de følgende år præget Zambia. En række bombeattentater i Lusaka 1999 blev sat i forbindelse med Zambias engagement i de krigsramte nabolande Angola og Den Demokratiske Republik Congo.

Politisk var der voksende uro frem til præsidentvalget i 2001. Præsident Chiluba forsøgte at stille op til sin tredje præsidentperiode, men valgte til sidst at lade være, hvorefter regeringspartiet valgte Levy Mwanawasa som spidskandidat. Han blev udråbt som vinder af valget med 28,7% af stemmerne, mens ca. 71% stemte på de andre ti kandidater. Der var tegn på udbredt valgsvindel, men oppositionen fik ikke medhold i de retssager, der fulgte efter valget. Retssagerne og uro internt i MMD svækkede Mwanawasas regering, men han blev genvalgt som præsident i 2006.

I 2008 døde Mwanawasa, og han efterfulgtes senere på året af Rupiah Banda, der vandt præsidentvalget. Ved valget i 2011 overtog Michael Sata fra Patriotic Front (PF) præsidentposten, som han beklædte indtil sin død i 2014. Præsidentvalget i januar 2015 blev vundet af Edgar Lungu, også fra PF.

Læs mere om Zambia.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig