Zabid er en mindre by i Yemen nær ved havnebyen al-Hudayda på Rødehavskysten; 21.600 indbyggere (2004). Byen blev grundlagt i 820 og var residensby for flere yemenitiske dynastier samt et vigtigt islamisk lærdomscenter. Den mistede sin betydning i 1100-tallet, men bygninger fra storhedstiden kan stadig ses. Byens gamle moské, som blev anlagt i 628, mens Muhammed stadig levede, er optaget på UNESCO's Verdensarvsliste.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.