Al-Hudayda, al-Hudaydah, Hodeida, havneby i Yemen ved Rødehavskysten og hovedby i Tihamaregionen; 506.400 indb. (2013). Byen har et ekstremt varmt og fugtigt sommerklima og er kendt som malariaområde. Al-Hudayda, der er en forholdsvis ny by, har med sin havn (bygget 1961 med sovjetisk bistand) og den dermed forbundne handel samt nyanlagt industri fået stadig større betydning efter dannelsen i 1990 af Republikken Yemen, og den regnes for den hurtigst voksende by i landet. I august 2015 blev havnen i byen bombarderet af saudiarabiske flystyrker.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.