Xinglongwa-kulturen er en tidlig agerbrugskultur fra området omkring Liao-floden i det nordøstlige Kina, 6200-5400 f.v.t. Kulturen er kendetegnet ved cylindrisk keramik og, sammen med den sydligere Yangshao-kultur, de tidligste tegn på agerbrug med hirse.

Den belgiske sprogforsker Martine Robbeets (f. 1972) har på baggrund af en sammenholdelse af genetiske data med arkæologisk og sproghistorisk materiale (såkaldt triangulering) fremført, at Xinglongwa-kulturen var udgangspunktet for den foreslåede altaiske sprogfamilie. Denne hypotese bliver dog endnu anset for kontroversiel.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig