Faktaboks

Xavier de Maistre
Født
8. november 1763, Chambéry
Død
12. juni 1852, Sankt-Petersborg
Xavier de Maistre
Af .

Xavier de Maistre var fransk forfatter fra Savoyen, bror til Joseph de Maistre. Han var officer i Kongeriget Sardiniens hær, emigrerede under Den Franske Revolution først til Schweiz, siden til Rusland, tog tjeneste i den russiske hær og avancerede til general.

Xavier de Maistres forfatterskab

Hans hovedværk, Voyage autour de ma chambre (1795, dansk Rejse i mit Kammer, 1943), er en løs opbygning af tanker og fantasier i stil med Laurence Sterne. Forfatterskabet omfatter en række fortællinger, bl.a. Le Lépreux de la cité d'Aoste (1811, dansk Den Spedalske i Byen Aosta, 1854) og Les Prisonniers du Caucase (1815, Fangerne fra Kaukasus).

Som forfatter er Xavier de Maistre en overgangsskikkelse mellem 1700-tallet og 1800-tallet, med en tydelig romantisk tematik.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig