Wisła (ty.: Weichsel) er den længste og vigtigste flod i Polen. Den løber gennem landets største byer fra syd til nord og har både økonomisk og kulturelt haft stor betydning for Polen.
Wisła
Floden Wisła løber gennem Polens mest betydningsfulde byer inklusive hovedstaden Warszawa. Her med Polens nationalstadion i baggrunden.
Af
POT/Polska Organizacja Turystyczna.
Licens:
Begrænset anvendelse
Geografi
Wisła er med sine 1022 km Polens længste flod og den længste flod, der løber ud i Østersøen. Den udspringer i 1100 m højde i bjergkæden Beskid Śląski i den sydlige del af Polen og løber derefter i et stort sving gennem hele den centrale del af landet, inden den løber ud i det 5400 km2 store delta Żuławy Wiślane i Østersøen.
I sit løb passerer floden en række vigtige byområder som Oświęcim, Kraków, Tarnobrzeg, Warszawa, Płock, Toruń, Bydgoszcz og Gdańsk.
Historie
Den gamle mastekran i Gdansk blev brugt til at laste og lodse kornsække i de århundreder, hvor Polen blev rigt på korneksport takket være floden Wisłas funktion som transportrute.
Wisła løber gennem Polens betydeligste byer og har spillet en nøglerolle i polsk historie på forskellige måder i forskellige historiske perioder.
Wiślanie
I førhistorisk tid lagde Wisła navn til den vestslaviske stamme Wiślanie, der beboede områderne omkring Wisłas øvre løb. Wiślanie blev samlet med de øvrige vestslaviske stammer i området og indgik i den første polske statsdannelse under Piast-dynastiet i 900-tallet. På denne tid var floden primært en kilde til vand og fisk, og mange betydningsfulde polske byer blev anlagt ved floden i 12- og 1300-tallet.
Afgørende transportrute
Efter sejren over de tyske korsriddere i 1466 fik den polske konge kontrol over byerne Elbląg, Toruń og Gdańsk ved Wisłas udmunding. Floden blev herefter en katalysator for Polens økonomi, der blev baseret på eksport af korn og træ, som polske adelsmænd og bønder kunne transportere på flade pramme helt fra det sydlige Polen og sælge til vesteuropæiske købmænd i havnebyen Gdańsk.
Efter Polens delinger mellem Rusland, Pressen og Østrig-Ungarn i slutningen af 1700-tallet mistede Wisła sin økonomiske betydning både på grund af toldbarrierer mellem delingsmagterne og på grund af jernbanernes fremkomst.
National betydning
Polens gamle kongeslot Wawel i Krakow er bygget ud til floden Wisła.
Af
POT/Polska Organizacja Turystyczna.
Licens:
Begrænset anvendelse
Til gengæld blev Wisła i 1800-tallet et symbol på polsk nationalfølelse og modstanden mod delingsmagterne. Wisła blev genstand for polske fædrelandssange og digte, og dens løb blev en metafor for Polens stadige eksistens på trods af, at den polske stat ikke længere fandtes på landkortet.
I tråd med de polske digte skrev danske Carsten Hauch i 1839 digtet Hvorfor svulmer Wiechselfloden om den mislykkede polske opstand mod Zarrusland i 1830-31.
Primært rekreative formål
Fra 1800-tallet begyndte man at anvende Wisła til rekreative formål i form af svømning, roning og ruter for mindre turbåde. Rekreation og turisme er stadig i dag flodens primære anvendelse, da den er for fladbundet og ureguleret til at udgøre en moderne transportvej.
Forurening
Med kommunismens indførelse i Polen efter anden verdenskrig opbyggedes en stor sværindustri, der medførte voldsom forurening af Wisła. Først efter kommunismens fald i 1989 begyndte man at tage hånd om miljøbeskyttelse og oprensning. Der er dog stadig i dag problemer i floden både med forurening fra industri og med kvælstof fra landbruget, og kritikere mener ikke, at Polen kommer i mål med EU’s miljømål for vandområder i 2027.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.