William McDougall

William McDougall, 1871-1938, britisk psykolog, som i 1920 emigrerede til USA, professor først ved Harvard, siden ved Duke University. I et psykologisk klima næsten helt domineret af behaviorisme fastholdt McDougall gennem et omfattende og altid vitalt forfatterskab det grundsyn, at menneskets psyke kun kan forstås som målrettet af medfødte kræfter.

Dem kaldte han instinkter eller senere instinktive tendenser og mente, at alle sjælelige foreteelser havde deres udspring heri og kun kunne forklares videnskabeligt ved at blive tilbageført hertil. Skønt ikke særlig kendt på kontinentet kom McDougall derved til at spille samme rolle vest for Den Engelske Kanal, som Sigmund Freud gjorde øst for, om end mindre påagtet. En vigtig forskel mellem dem er dog, at mens Freud kun anerkendte eksistensen af nogle få instinktive tendenser, hos ham benævnt drifter, opererede McDougall med knap 20.

Nogle af hans væsentlige værker er Introduction to Social Psychology (1908 og i talrige udgaver derefter), hvor udtrykket "socialpsykologi" første gang optræder i titlen på en afhandling; Outline of Psychology (1923, da. 1926) og The Energies of Men (1932). Hans centrale tanker er gennemgået af Margaret Boden (f. 1936) i Purposive Explanation in Psychology (1972).