Faktaboks

Wilhelm von Bode
Født
1845
Død
1929

Wilhelm von Bode, 1845-1929, tysk kunsthistoriker. Wilhelm von Bode blev 1890 leder af kunstsamlingerne i Berlin og var 1905-20 generaldirektør for de statslige samlinger i Berlin.

Under Bodes ledelse grundlagdes Pergamonmuseum, museet i Berlin-Dahlem samt Kaiser-Friedrich-Museum (der senere fik navnet Bode-Museum).

Wilhelm von Bode blev internationalt anerkendt for sin fornyelse af museernes udstillingsform ved at samle alle kunstarter fra samme periode. Hans forskning resulterede bl.a. i et ottebindsværk om Rembrandt (s.m. C. Hofstede de Groot, 1897-1905) samt et værk om italienske bronzestatuetter (1906-12). Bodes erindringer (op til 1914), Mein Leben, blev udgivet 1930.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig