Voss er en vestnorsk by nord for Hardangerfjorden. Den har en station på Bergensbanen; 6.830 indbyggere (2020). Med sin smukke beliggenhed og gode infrastruktur udviklede den oprindelige gamle bygd sig fra slutningen af 1800-tallet til en vigtig oplands- og turistby med bl.a. et folkemuseum med gamle træbygninger.