Vor Frue Kirke kaldes også Flødstrup Kirke. Den er en fint bevaret romansk kirke med større til- og ombygninger fra den gotiske periode, der vidner om senmiddelalderens nye smag og behov til kirken. Desuden er der i kirken bevaret inventar fra kirkens lange historie, hvor særligt prædikestolen påkalder sig opmærksomhed.

Kirken ligger i den nordlige del af Flødstrup omtrent midtvejs mellem Nyborg og Kerteminde.

Kirkebygningen

Den romanske kirke var i middelalderen viet til Vor Frue. Den består af et kor med apsis og skib. I den sengotiske periode opførte man et tårn og tilføjede et våbenhus mod syd.

Danske kirker ligger normalt stik øst-vest, men i Vor Frue Kirke afviger korets orientering en del mod nord. I dag er kirken hvidkalket, og den har røde tegltage samt blytag på koret og apsissen.

Den romanske kirke

Kirken er opført i den romanske periode. De romanske kirker kendetegnet ved brug af runde buer blev bygget af natur- og teglsten, og i Flødstrup er kirken opført i granit.

I skibet har der oprindeligt været en dør mod syd og en mod nord. Syddøren er endnu i brug om end i omdannet form, mens norddøren er muret til.

De gotiske om- og tilbygninger

Teglstenene kom til Danmark i middelalderen. Det gav mulighed for, at man kunne bygge billigere og nemmere, og i den sene middelalder blev det i den nye, gotiske stil. Perioden havde stor byggeaktivitet, og man byggede typisk i brændt tegl kaldet munkesten, som er lidt større end nutidige mursten. Den gotiske stil er kendetegnet ved dekorationer af trappeformede gavle med kamtakker og systemer af dekorative murnicher i form af blændinger, og særligt var der præference for høje spidsbuer.

I den sengotiske periode rev man skibets vestlige gavl ned og opførte et tårn ud for skibets vestlige ende. I dets murværk genanvendte man stenene fra den nedrevne gavl, og de kan endnu ses som bælter i teglstensmurene. Under taget er der glamhuller til klokkernes lyd, og taggavlene er smykket med kamtakker og blændinger. Ligesom flere andre fynske kirker har tyårnet en oprindelig vestindgang i et spidsbuet murfelt. Dens gamle dør fra 1588 er i nyere tid blevet flyttet til våbenhuset.

Våbenhuset er ligeledes sengotisk. Det har kamtakker på taggavlen og blændinger samt savskifter, hvor teglstenen er lagt på skrå, så deres hjørner vender udad, der også ses på dets sidemure.

Kirkens indre

Kirken er i det indre hvidkalket med en bevaret romansk korbue og kalkmalede dekorationer.

Kirkerummet bærer i høj grad præg af dets lofter med krydshvælv og ottedelte hvælv. Hvælvene kom til i den gotiske periode, hvor man med teglstenene nu kunne lave de lette, opadstræbende hvælv. Her erstattede man det oprindelige bjælkeloft med hvælv, som man byggede ind i den eksisterende, romanske kirke. I apsissen er der dog bevaret et halvkuppelhvælv fra den tidligere, romanske periode.

Kalkmalerier i Vor Frue Kirke

I Vor Frue Kirke er der kalkmalerier fra den sengotiske periode omkring 1510-1520. De kan ses i tårnrummet, og udsmykningen af er udført af Mesingeværkstedet. Malerierne forestiller ornamentale detaljer som passerroset, bånd og ranker.

Inventar og gravminder i Vor Frue Kirke

I Vor Frue Kirke er korskranken fra rokokoen omkring 1750. Derudover er inventaret fra flere forskellige perioder, hvor særligt middelalderen og renæssancen er fornemt repræsenteret.

Middelalderens inventar

Foran korbuen står der i skibet en romansk døbefont af granit. Dens kumme har foroven en mindre tovsnoning, og ved overgangen til foden er der en kraftig tovsnoning.

Der er ligeledes bevaret en træfigur af Kristus som smertensmand fra omkring 1450, som angiveligt stammer fra en tidligere altertavle, samt et korbuekrucifiks fra ca. 1525. Som navnet antyder var det oprindeligt placeret over eller foran korbuen.

Renæssances inventar

Prædikestolen fra ca. 1580 er udført i tidlig renæssancestil. Den var oprindeligt placeret foran korbuen som en lektorieprædikestol, hvilket forklarer de mange paneler med arkader, hvori ses malerier fra 1606 af apostlene. På hjørnerne er der pilastre, dvs. halvsøjler.

I kirken er de forreste bænke lavet som herskabsbænke. De er fra 1588.

Historicismens inventar: Altertavlen

Altertavlen er en nygotisk ramme med et maleri af Kristus, som er signeret N. P. Holbech 1865.

Gravminder

I Vor Frue Kirke er der flere gravminder, bl.a. et epitafium, dvs. mindesmærke, fra 1725, og fire figursten fra 1500- og 1600-tallet.

Læs mere i Den Store Danske

Eksterne links

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig