Faktaboks

Vignola
Født
1507
Død
1573

Vignola. Palazzo Farnese i Caprarola, Italien, blev påbegyndt i 1559; Vignola anlagde det for kardinal Alessandro Farnese oven på en ældre femkantet bastion. Med trapper og terrasser samt placeringen øverst for enden af den foranliggende bys hovedgade er paladset tydeligvis en magtens bolig. I beletagens sale er der fornemme freskomalerier fra 1560'erne, der bl.a. forherliger bygherrens slægt. Fotografi fra 1920'erne.

.

Vignola, egl. Giacomo Barozzi da Vignola, 1507-1573, italiensk arkitekt. Vignola var en af manierismens betydeligste arkitekter.

Til Vignolas hovedværker hører Palazzo Farnese i Caprarola (fra 1559) og i Rom Villa Giulia (1550-56, s.m. andre) og jesuitternes moderkirke Il Gesù (1568-84, fuldført af Giacomo della Porta), der blev forbillede for barokkens kirkebyggeri, Villa Lante i Bagnaia (ca. 1550) er tilskrevet ham. Vignola var 1566-73 chefarkitekt for Peterskirken.

Vignolas arkitekturbog Regola delle cinque ordini dell'Architettura (1562) om de fem klassiske søjleordener fik stor betydning for sam- og eftertidens arkitektur.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig