Viggo Starcke var en dansk læge og politiker, en af de mest fremtrædende skikkelser i Danmarks Retsforbund. Under hans ledelse indgik partiet i H.C. Hansens såkaldte trekantregering 1957-1960 med Socialdemokratiet og Det Radikale Venstre.
Viggo Starcke blev cand.med. i 1921 og arbejdede til 1946 som læge. Han blev politisk aktiv i Retsforbundet i 1920'erne, var partiets formand 1938-1939, medlem af Folketinget 1945-1960 og 1946-1957 formand for folketingsgruppen, en post, der gav ham mulighed for at bruge sine retoriske evner i radioen.
Som fortaler for frihandel og fuld grundskyld og som modstander af statslig indblanding i økonomien tegnede Viggo Starcke partiets profil; stærkt nationalt sindet gik han dog i modsætning til flere partifæller ind for øgede forsvarsbevillinger og medlemskab af NATO. I trekantregeringen 1957-1960 var han minister uden portefølje.
Viggo Starcke forlod aktiv politik, da Retsforbundet i 1960 gled ud af Folketinget. Hans anden hustru, Lis Starcke (tidl. Lis Kristoffersen, 1909-1998), tilhørte også partiets inderkreds og blev efter hans død selv medlem af Folketinget 1977-1981.
Viggo Starcke var søn af filosoffen C.N. Starcke, en af Retsforbundets stiftere, og bror til billedhuggeren Henrik Starcke.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.