Oluf Pedersen

Faktaboks

Oluf Pedersen
Født
6. september 1891, Lille Rørbæk, Frederikssund
Død
3. oktober 1970, Roskilde

Artikelstart

Oluf Pedersen var en dansk politiker fra Danmarks Retsforbund, der blev fiskeriminister i den såkaldte trekantregering under H.C. Hansen og Viggo Kampmann fra 1957 til 1960.

Oluf Pedersen, der fra 1922 til 1933 var havebrugskonsulent, blev tidligt grebet af den amerikanske økonom Henry Georges idéer om fuld grundskyld og frihandel. Han var medlem af Folketinget for Retsforbundet fra 1932 til 1945 og sekretær i Nimandsudvalget under Besættelsen. I 1950 blev han atter indvalgt i Folketinget, hvor han sad til 1960, da Retsforbundet gled under spærregrænsen.

Oluf Pedersen udgav flere skrifter om grundskyld samt erindringsbogen Erindringer. Fra nimandsudvalg og trekantregering (1967).

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig