Varvara Hasselbalch

Varvara Hasselbalch var barn af fabrikant Erik Hasselbalch (1890-1925) og konkurrencerytteren, baronesse Louise von Plessen (1892-1962). Hendes barndom var omtumlet med en omrejsende og streng mor, og hun måtte hurtigt blive voksen.

Som ung kom hun i lære hos den berømte østrigske fotograf Madame d'Ora (kunstnernavn for Dora Kallmus, 1881–1963) og lærte portrætfotografiets kunst. Det var et atelier, hvor mange kendte mennesker blev fotograferet. Hun slæbte således lamper og assisterede, da Josephine Baker, Aga Khan 3. (1877-1957) og Maurice Chevalier blev portrætteret.

Under 2. Verdenskrig arbejdede Varvara Hasselbalch som ambulancefører i Paris og blev del af modstandsbevægelsen, der havde tråde til den danske modstandsbevægelse. Samtidig slog hun igennem som modefotograf. Efter krigen bosatte hun sig i London og fik eget portrætatelier.

I 1944 arrangerede Ole Vinding en udstilling med hendes portrætter i København. Han ville gerne have, at det var portrætter af andet end de kendte og rige, der oftest sad foran hendes kamera. Derfor gik han ned i Borgergade og fandt nogle folk på gaden, som Varvara Hasselbalch fotograferede til udstillingen.

I 1966 havde hun tre hjem, et i Monaco, et i Frankrig og så en toværelseslejlighed i Hellerup. I Hellerup havde hun mørkekammer i køkkenet: ”det er praktisk, når man laver mad med den ene hånd og fremkalder fotografier med den anden”, fortalte hun Berlingskes journalist (Berlingske 21/5, 1966)

Det generede Varvara Hasselbalch, at folk ikke anerkendte hende som professionel fotograf, men opfattede fotografiet som en overklassehobby. I 1970'erne rejste hun verden rundt i to måneder og fotograferede industrianlæg for ØK. Hun tog på fotosafari ved Amazonfloden og havde udstilling i Nikolaj Kirke i København.

Efter de mange reportagerejser sagde Varvara Hasselbalch, at hun ville vende tilbage til portrætfotografiet og opgive reportagen, hvor man ”skulle slide som en hund, tænke som en mand og opføre sig som en dame”. Hun ville tage portrætter som i renæssancen, hvor den portrætterede var omgivet af ting eller dyr. Fotografiet skulle tage tid og ikke være et pasbillede på to minutter. For som hun sagde i 1975: ”Denne her frygtelige instamatic-periode, hvor alle har rendt rundt og fotograferet hinanden i skumbadet er overstået tror jeg”.

Alligevel rejste hun i 1979 til Nigeria, Grønland og Kina.

Varvara Hasselbalch blev kendt af en større offentlighed, da hun medvirkede i dokumentarserien Grevinden på tredje (1996), der portrætterede hendes veninde, Erna Hamilton (1900-1996). Selv var hun hovedperson i dokumentarfilmen Varvara – uden mors velsignelse (2005), der var lavet af instruktøren Per Wennick (f. 1949).

Varvara Hasselbalch udgav bl.a. erindringsbøgerne Mening 5272 Varvara (1944), hvor hun fortalte om sine oplevelser som ambulancefører i Frankrig under 2. Verdenskrig, Min fandenivoldske mor – et eventyrligt liv (1992) og Varvaras verden (1997).

Varvara Hasselbalch blev i 2002 udnævnt til officer af Æreslegionen af den franske stat for sin indsats under 2. Verdenskrig.

• fotografi
• fotografi – det fotografiske billede
• portræt

• Erna Hamilton

• dokumentarfilmen Varvara – uden mors velsignelse