Usserød Mølle. 2011.

.

Usserød, del af det samlede byområde Hørsholm, Rungsted og Kokkedal i Nordøstsjælland. Usserød var oprindelig en stor landsby ved Usserød Å, ved hvis åbne løb og tre opstemningssøer der i 1800-t. opstod et mindre industrisamfund med bl.a. en militær klædefabrik, anlagt 1791, og dennes arbejderboliger. I 1981 lukkede fabrikken, og de restaurerede fabriksbygninger huser i dag bl.a. IT-virksomheder; en del af arbejderboligerne er bevaret.

Faktaboks

Etymologi
Stednavnet kendes fra 1346 som Ozæruth, måske af mandsnavnet gammeldansk O(t)si eller kvindenavnet gammeldansk O(t)sa og -rød 'rydning'.

I den nordlige del af Usserød ligger et mindre erhvervsområde med bl.a. Nordforbrænding.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig