Kokkedal (tidligere hovedgård i Jylland)

Kokkedal hovedbygning 2013
Sidefløj Kokkedal Hovedbygning 2013

Artikelstart

Kokkedal er en tidligere hovedgård (sædegård) 5 km sydvest for Brovst. Fra midten af 1400-tallet tilhørte den slægten Banner og havde senere skiftende ejere. Jorden blev udstykket i 1928, og gården var 1952-88 i statens eje og blev anvendt som bl.a. skolehjem.

Faktaboks

Etymologi

1. led af jysk kok 'hane'

Også kendt som

1407 Kockedall

På et firesidet senmiddelalderligt voldsted omgivet af vandfyldte grave ligger den trefløjede hovedbygning. Vestfløjen opførtes i 1520'erne, sydfløjen med portgennemkørsel i 1540'erne, mens nordfløjen fra ca. 1550 ombyggedes og tilførtes et højt trappetårn omkring 1600. En østfløj fra slutningen af 1500-t. blev nedrevet ca. 1870. Hovedbygningen benyttes nu – med navnet Kokkedal Slot – til hotel, restaurant og vinkælder.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig