Uruguay - historie

Uruguay – historie, Området var før den europæiske kolonisering beboet af en lille befolkning af halvnomadiske stammer, bl.a. charrúa. I 1516 udforskede spanierne territoriet, Banda Oriental, som dog fortsat ikke var beboet af andre end indianere. Efterhånden blev det også brugt af gauchoer, som her drev jagt på forvildet kvæg, men boede andetsteds.

I løbet af 1600-tallet slog franciskaner- og jesuitermunke sig ned i Banda Oriental og indledte mission. Portugisere fra Brasilien oprettede i 1680 Colônia do Sacramento over for det spanske Buenos Aires på den anden side af Río de La Plata.

For ikke at miste kontrollen over flodmundingen grundlagde spanierne i 1726 Montevideo. Herfra blev der rettet angreb mod den portugisiske bosættelse, som i 1777 blev overdraget til Spanien; året forinden var hele Banda Oriental blevet en del af det spanske vicekongedømme La Plata.

I 1810 indledtes uafhængighedskampen i La Plata. I Banda Oriental blev kampen mod Spanien ledet af José Gervasio Artigas, som i 1815 fik kontrol over området. Det blev imidlertid invaderet af portugiserne i 1816, og i 1820 gik Artigas i eksil. Uafhængighedskampen fortsatte med argentinsk støtte, og efter britisk mægling blev det uafhængige Uruguay oprettet i 1828 som bufferstat mellem Argentina og Brasilien.

Landet blev hurtigt kastet ud i en langvarig borgerkrig mellem det liberale og probrasilianske Coloradoparti ('det røde parti') og det konservative og proargentinske Blancoparti ('det hvide parti') under ledelse af hhv. José Fructuoso Rivera (1789-1854) og Manuel Oribe (1792-1857), Uruguays første og anden præsident.

Den vedvarende strid ruinerede landet og udløste desuden den ekstremt blodige krig 1865-1870 mellem Paraguay og Tripelalliancen (Argentina, Brasilien og Uruguay). Da militæret herefter tog magten, opnåede landet en vis stabilitet, og en økonomisk udvikling, baseret på eksport af uld, læder og kød, blev indledt.

Det upopulære militærstyre blev i 1890 afløst af en civil Coloradoregering; striden med Blancopartiet levede videre, men i mindre ødelæggende omfang. Coloradopartiets José Batlle y Ordóñez (1856-1929) blev den dominerende politiske skikkelse i 1900-tallets første fjerdedel; hans navn forbindes ikke mindst med de sociale reformer, som gjorde Uruguay til en af verdens første velfærdsstater.

Uruguays økonomi var stærkt afhængig af eksport og derfor sårbar, da verdenskrisen i 1930'erne satte ind og afsluttede den lange fremgangsperiode. I de følgende år blev Uruguay i perioder styret diktatorisk. Med 2. Verdenskrig fulgte efterspørgsel efter landets eksportvarer, og ny vækst satte ind; men i 1950'erne viste økonomiens sårbarhed sig atter, da verdensmarkedspriserne på eksportvarerne faldt og resulterede i en dyb økonomisk krise.

For første gang i 93 år vandt Blancopartiet i 1958 regeringsmagten, uden at problemerne dog blev løst. Byguerillaen Tupamaros' væbnede kamp mod styret kom fra 1960'erne til at dominere det politiske liv, bl.a. under Coloradopartiets Jorge Pacheco Areco, som 1967-1972 styrede landet med hård hånd. I 1973 tog militæret magten i Uruguay, hvor brutalitet og undertrykkelse af politiske modstandere nu blev dagens orden.

Omfattende protester tvang regimet til at indlede en demokratiseringsproces; Julio María Sanguinetti (f. 1936) fra Coloradopartiet vandt præsidentvalget i 1984 og tiltrådte året efter. Han fortsatte demokratiseringen og gav samtidig militæret generel amnesti. Fra 1990 besad Blancopartiet præsidentposten; forsøgene på at gennemføre en upopulær liberalisering af økonomien resulterede i valgnederlag til Sanguinetti ved det følgende præsidentvalg; siden 1995 har Coloradopartiet atter haft magten.

Ved præsidentvalget i 1999 genvandt Coloradopartiet præsidentposten, og Jorge Batlle overtog magten. Men den venstreorienterede Frente Amplio (FA, 'Den Brede Front') fik på ny fremgang og blev stærkeste politiske kraft i begge kongressens kamre foran de to store borgerlige partier, Colorado og Blanco. Det kom til en alvorlig økonomisk krise i 2002, udløst af tilbageslag i Argentina og Brasilien, som er Uruguays vigtigste handelspartnere.

I 2004 vandt Tabaré Vázquez fra FA præsidentvalget; han blev indsat året efter som Uruguays første venstreorienterede præsident. Der blev gennemført programmer til støtte for landets fattige, og en undersøgelse af mord og forsvindinger under militærdiktaturet blev iværksat. En periode med økonomisk fremgang blev indledt. Vázquez blev i 2010 afløst af José Mujica, også fra FA. Hans regering gennemførte flere opsigtsvækkende tiltag: abort blev lovliggjort, homoseksuelle ægteskaber tilladt, og i 2013 blev marihuana afkriminaliseret i et forsøg på at svække narkotikakartellerne.