.

Urban. Forsiden af sidste udgave af gratisavisen Urban, som blev indstillet 12.1.2012 for derefter at fortsætte som net-avis.

.

Urban, dansk gratisavis, udgivet 2001-12 af Berlingske Media. Kort efter udgivelsen af den første danske gratisavis, metroXpress, svarede Berlingske-koncernen igen med sin egen gratisavis, der ligesom konkurrenten primært indeholdt korte nyheder og uddeltes i offentlige transportmidler og ved trafikknudepunkter.

Mens avisen i starten især blev distribueret i København og de større sjællandske byer, udvidede den 2004-05 sit område til også Fyn og Jylland. I 2004 overtog den Herning Folkeblads gratisavis Update og i 2007 den husstandsomdelte Dato.

I februar 2008 relanceredes Urban med en oprustning af især det personorienterede stof med henblik på det yngre storbypublikum. Trykoplaget var fra begyndelsen ca. 100.000, i 2002 ca. 170.000, i 2005 223.000 og i 2007 214.000.

I 2012 valgte Berlingske Media som led i besparelser at lukke Urban som trykt avis.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig