Uranos er en græsk guddom, som ifølge Hesiods skabelsesmyte er født af Gaia, den flade Jord. Selv er Uranos hvælvet og spænder sig i et evigt kosmisk favntag over sin mor, med hvem han har fået titanerne og giganterne.

Faktaboks

Etymologi
Navnet Uranos kommer af græsk ouranos 'himmel'.

Kronos, en af titanerne, tog magten fra Uranos ved at kastrere ham, dvs. at han afbrød Himlens og Jordens permanente samleje, hvorefter den nye gudegeneration kunne komme til verden; samtidig hermed ændredes seksualiteten blandt guder såvel som mennesker fra en statisk til en momentan tilstand.

Uranos, der i klassisk tid ikke havde nogen kult, spillede en rolle i orficismens skabelsesmyte.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig