Faktaboks

Uno Lamm
Født
22. maj 1904
Død
1. juni 1989

Uno Lamm var en svensk ingeniør og opfinder. Han var i årene 1928-1969 ansat hos firmaet ASEA (Asea-Atom AB), hvor han især arbejdede med forbedringer af kviksølvensretteren, som siden blev kaldt ionventilen. Ionventilen var væsentlig for kraftoverføring af højspændt jævnstrøm (HVDC). På baggrund af hans arbejde byggede ASEA i perioden 1950-1954 mellem det svenske fastland og Gotland verdens første linje til overføring af højspændt jævnstrøm.

Lamms største projekt var Pacific Intertie i USA, hvor højspændt jævnstrøm blev overført fra Columbia River i Oregon til Los Angeles, en strækning på 1350 km.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig