Asea-Atom AB, svensk firma, der har bygget ni af Sveriges 12 kernekraftanlæg (heraf de to på Barsebäckværket) samt to kernekraftanlæg i Finland. Alle værker har kogendevandsreaktorer som energikilder. Firmaet blev døbt om til ABB Atom efter sammenlægningen mellem ASEA og Brown Boveri. ABB Atom blev i 2000 solgt til British Nuclear Fuels plc (BNFL) og fik navnet Westinghouse Atom.