Udmurtien

I 700-t. kom udmurternes forfædre i kontakt med tyrkisksprogede bolgarer, der oprettede et rige ved Volga. Volgabolgarernes rige blev invaderet af mongolerne i 1236. Kort tid efter Ivan 4. den Grusommes erobring af Kazankhanatet i 1552 kom hele det udmurtisk befolkede territorium under russisk kontrol. Fra midten af 1700-t. blev udmurterne udsat for en hårdhændet tvangskristning, men gik først reelt over til den russiske ortodoksi i 1800-t.; hedenske ritualer er stadig udbredt blandt udmurterne. I 1600- og 1700-t. sluttede udmurter sig til flere centralrussiske bondeoprør. Efter sovjetmagtens konsolidering i Rusland oprettedes 1920 Det Votjakiske Autonome Område, der i 1932 blev til Det Udmurtiske Autonome Område. I 1934 fik området status som en autonom republik (ASSR). Fra 1990 har regionen haft status som republik i Rusland. I 1994 vedtog Den Udmurtiske Republik en ny forfatning, og i 1995 indgik man med den russiske centralregering en traktat om afgrænsning af beføjelser. I årene derefter var der flere konflikter med centralmyndighederne, der hævdede, at en række udmurtiske love var i strid med den føderale forfatning.