USAAF, United States Army Air Forces, den amerikanske hærs flystyrker under 2. Verdenskrig. Det blev dannet den 20.6.1941, da U.S. Army Air Corps blev omdannet til USAAF, som fik en højere grad af autonomi. Den 17.9.1947 blev USAAF omstruktureret til United States Air Force, USA's selvstændige luftvåben.
Ved slutningen af 2. Verdenskrig havde USAAF seksten nummererede luftflåder, hvoraf 7. Air Force på diverse stillehavsøer, 8. Air Force i Sydengland, 15. Air Force i Tunesien/Italien og 20. Air Force i Kina er de bedst kendte.
Flyene var samlet i Bombardment Wings med tunge, firemotorede B-17 flyvende fæstninger og B-24 Liberator; Fighter Wings med P-38 Lightning, P-47 Thunderbolt og P-51 Mustang; og Air Support Command med rekognosceringsfly, tomotorede bombefly og transportfly.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.