UCI er det internationale cykelforbund. Det blev stiftet i 1900. UCI regulerer al cykelsport på internationalt niveau inden for bl.a. landevejscykling, banecykling og mountainbike og arrangerer VM for alle cykeldiscipliner.

Faktaboks

Også kendt som

Union Cycliste Internationale; International Cycling Union

Fra forbundets første dage blev der skelnet mellem amatører og professionelle udøvere, men de to grupper var indtil 1965 begge organiseret i UCI. Her fik Den Internationale Olympiske Komité imidlertid gennemtrumfet, at der skulle oprettes underorganisationer for de to grupper, en inddeling, der holdt til 1992, hvor skellet formelt blev ophævet.

UCI har i adskillige år brugt mange ressourcer på at bekæmpe doping, foranlediget af flere dopingsager mod kendte landevejsryttere, bl.a. i forbindelse med etapeløbet Tour de France.

UCI's præsidenter

Navn Land Periode
Emile de Beukelaer Belgien 1900-1922
Léon Breton Frankrig 1922-1936
Max Burgi Schweiz 1936-1939
Alban Collignon Belgien 1939-1947
Achille Joinard Frankrig 1947-1958
Adriano Rodoni Italien 1958-1981
Luis Puig Spanien 1981-1990
Hein Verbruggen Holland 1991-2006
Pat McQuaid Irland 2005-2013
Brian Cookson Storbritannien 2013-2017
David Lappartient Frankrig 2017-

Læs mere i Den Store Danske

Eksterne links

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig