Tyttebærkrigen var en kortvarig krig mellem Danmark-Norge og Sverige i august-november 1788.
Forsvarsalliancen med Rusland
I 1773 indgik Danmark-Norge en omfattende forsvarsalliance, Den evige Alliance, med Rusland, der primært var vendt mod den fælles fjende Sverige. I tilfælde af angreb fra en fjendtlig magt skulle man komme hinanden til undsætning. Danmark skulle således stille 12.000 mand og en halv snes krigsskibe til rådighed for Rusland, hvis det blev nødvendigt.
I 1787 blev Rusland engageret sydpå mod Tyrkiet. Den svenske konge, Gustav 3., var ikke sen til at udnytte situationen og iværksatte sit angreb på Rusland. Finsk-svenske soldater klædt ud som kosakker angreb den 28. juni 1788 egne tropper ved grænsen til Finland. Dette fingerede angreb var arrangeret af den svenske konge for at skaffe ham Rigsrådets opbakning til at erklære Rusland krig, hvilket han længe havde ønsket. Nu fik han frie hænder.
Rusland forlangte derpå, at Danmark-Norge opfyldte sine forpligtelser, og i hast blev et armékorps samlet ved grænsen til Bohuslen.
Tyttebærkrigens forløb og afgørelse
Felttoget blev indledt den 23. august 1788 ved at et dansk-norsk armékorps på ca. 10.000 mand under ledelse af general, prins Carl af Hessen krydsede Iddefjord/Svinesund. Korpset bestod primært af norske tropper, men de havde støtte af danske husarer.
De få svenske tropper i Bohuslen forsøgte at standse korpsets fremrykning ved Kvistrum Bro, hvor krigens eneste træfning fandt sted den 29. september 1788. I Slaget ved Kvistrum Bro deltog ca. 7.500 dansk-norske tropper på den ene side og knap 1.000 mand på svensk side. Kampen blev hurtigt afgjort og resulterede kun i seks døde og 18 sårede på norsk side og fem dræbte og 62 sårede på svensk. I alt blev der taget godt 800 krigsfanger med samt al deres udrustning.
Et britisk ultimatum
Det dansk-norske korps fortsatte nu mod Göteborg, men blev mødt af den britiske gesandt til Danmark, Hugh Elliott, som på eget initiativ var draget til Bohuslen for at stoppe krigen. Elliott fremsatte et ultimatum, hvor han truede Danmark-Norge med krig med både Storbritannien og Preussen, hvis ikke Carl af Hessen vendte om med sit korps. Efter ugers forhandling vendte korpset om og forlod igen svensk territorium den 12. november. Militært var Danmark-Norge det næste års tid i højt beredskab, da man frygtede et svensk gengældelsesangreb.
Tilbagetog og sygdom
Under tilbagetoget fra Sverige blev hæren ramt af sygdomme, bl.a. dysenteri og tyfus. Vejret havde været vådt og koldt, og uniformerne gav ikke tilstrækkelig beskyttelse. Hvor kun seks var døde i kamp, fulgte nu helt anderledes tabstal. Ifølge en opgørelse fra marts 1789 havde knap tusind soldater mistet livet siden oktober. Hertil kom et ukendt antal civile, som de havde smittet. De omfattende tab bekræftede kritiske røster i Norge, der hævdede at fællesskabet med Danmark kun medførte ulykker.
Tyttebærrene
Tyttebærrene var modne samtidig med tilbagetoget, og ifølge overleveringer klarede soldaterne sig kun ved hjælp at bærrene, da forsyningerne svigtede på grund af dårlig planlægning fra hærens ledelse.
I Danmark og Norge blev krigen herefter kendt som Tyttebærkrigen. I Sverige er krigen derimod kendt som Teaterkriget, da krigen aldrig nåede at udfolde sig til en rigtig krig.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.