.

Det tyske flag blev officielt antaget i 1949, men indførtes første gang i 1848 for Det Tyske Forbund. Under Weimarrepublikken 1919-1933 var det for første gang et samlet Tysklands officielle flag.

De tre farver stammer fra uniformer og bannere fra frihedskrigene mod Napoleon og symboliserer borgerligt-liberale bestræbelser hen imod tysk national samling og en demokratisk statsform.

De sort-rød-gyldne farver har en heraldisk tradition, som går tilbage til 1200-tallet. Det Tysk-romerske Rige førte som våben og banner en sort ørn på et gyldent skjold med rød tunge, næb og kløer.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig