Tyskland. Rigsdagsbygningen i Berlin, hvor det fællestyske parlament siden 4.10.1990 har holdt sine møder. Efter Berlins genvundne status som hovedstad i 1990 blev bygningen helt ombygget af Norman Foster og har bl.a. fået tilført den karakteristiske kuppel. Omkring bygningen opføres et nyt regeringskvarter. Fotografi fra 1999.
Forbundsrepublikken Tysklands forfatning, Grundgesetz, er fra 1949 med mange senere ændringer, bl.a. i forbindelse med genforeningen 1990.
Ifølge forfatningen er Tyskland en demokratisk og socialt ansvarlig stat; de 19 første artikler garanterer ud fra et naturretligt grundsynspunkt den enkelte borgers rettigheder.
Forbundsrepublikken består af 16 delstater, Länder, heraf Berlin samt fem nyoprettede Länder i det tidligere DDR. Forbundsstatens lovgivende magt ligger hos et parlament med to kamre, Forbundsdagen, Bundestag, og Forbundsrådet, Bundesrat.
Medlemmerne af Bundestag (medlemstallet varierer, 2013 var det 630) vælges ved direkte valg, den ene halvdel i enkeltmandskredse, den anden på partiliste; valgperioden er fire år. Der er en spærregrænse på 5%, der dog suspenderes, hvis et parti vinder mindst tre mandater.
Medlemmerne af Bundesrat udpeges af de enkelte delstatsregeringer blandt regeringsmedlemmerne; delstaterne har tre til seks medlemmer alt efter befolkningstal (2013 havde det 69 medlemmer). De sidder i fire til fem år afhængigt af delstatens valgperiode.
Føderale love vedtages først i Forbundsdagen og fremlægges derefter i Forbundsrådet, som har begrænset vetoret. Grundgesetz kan kun ændres ved godkendelse fra 2/3 af medlemmerne af såvel Forbundsdagen som Forbundsrådet; dog kan bestemmelserne om, at Tyskland er en forbundsstat, og at delstaterne medvirker i lovgivningen, ikke ændres.
Forbundsdagen har en klart dominerende rolle i den økonomiske og finansielle lovgivning. Ud over de skatter, som opkræves direkte af forbundsregeringen, kan den i påkommende tilfælde modtage en del af delstaternes indkomst- og selskabsskatter til føderale formål, først og fremmest for at sikre ens levevilkår i delstaterne.
Forbundskansleren, Bundeskanzler, som har den udøvende magt, vælges gennem absolut flertal af Forbundsdagen; han er regeringschef.
Præsidenten er statsoverhoved; han vælges for en femårsperiode af en særlig sammenkaldt valgforsamling, der består af alle Forbundsdagens medlemmer og et tilsvarende antal, som ikke behøver at være parlamentsmedlemmer, og som vælges af delstatsparlamenterne i forhold til partiernes styrke. Ingen præsident må sidde i mere end to perioder; præsidenten har overvejende repræsentative opgaver.
Tyskland har en forfatningsdomstol, der har til opgave at sikre, at lovgivningen er i overensstemmelse med forfatningen, især dens lighedsbestemmelser. Partier, der arbejder for at ophæve den forfatningsmæssige grundorden, kan forbydes af forfatningsdomstolen; det er sket i to tilfælde.
Derudover har forbundsrepublikken og hver af delstaterne et særligt forfatningsbeskyttelsesorgan, Verfassungsschutz, der skal overvåge trusler mod forfatning og demokrati.
Delstaterne har hver et parlament, Landtag, og en regering, der ledes af en ministerpræsident; det gælder dog ikke Berlin, Bremen og Hamburg, der er organiseret lidt anderledes. Delstaterne har begrænset statslig suverænitet, dvs. at de kan lovgive på alle områder, der ikke af Grundgesetz er tillagt føderationen, og de udøver denne suverænitet først og fremmest mht. udformning af undervisnings- og kulturpolitik, retsvæsen og miljøbeskyttelse; i øvrigt administrerer de den føderale lovgivning.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.