Tranderup Kirke er en fint bevaret romansk kirke med til- og ombygninger fra den gotiske periode, der vidner om senmiddelalderens nye smag og behov til kirken. Desuden har kirken et tårn med en fint, utraditionel overbygning af den berømte klassicistiske arkitekt, C.F. Hansen, kalkmalede udsmykninger og en imponerende, sengotisk altertavle.
Kirken ligger mellem de to næsten parallelle veje, som udgør Tranderup, omkring fem kilometer sydvest for Ærøskøbing.
Den romanske kirke består af et kor med apsis og skib. I den sengotiske periode fik kirken et våbenhus mod syd, og i 1832 opførte man et tårn mod vest.
Danske kirker ligger normalt stik øst-vest, men i Tranderup Kirke afviger korets orientering en del mod syd. I dag er kirken hvidkalket, og den har røde tegltage.
Kirken er opført i den romanske periode. De romanske kirker kendetegnet ved brug af runde buer blev bygget af natur- og teglsten, og i Tranderup er kirken opført i granit.
I koret har der oprindeligt været en præstedør på sydsiden, og i skibet har der været en dør mod syd og en mod nord. Præstedøren og skibets norddør er muret til, men syddøren er endnu i brug om end i omdannet form.
Teglstenene kom til Danmark i middelalderen. Det gav mulighed for, at man kunne bygge billigere og nemmere, og i den sene middelalder blev det i den nye, gotiske stil. Perioden havde stor byggeaktivitet, og man byggede typisk i brændt tegl kaldet munkesten, som er lidt større end nutidige mursten. Den gotiske stil er kendetegnet ved dekorationer af trappeformede gavle med kamtakker og systemer af dekorative murnicher i form af blændinger, og særligt var der præference for høje spidsbuer.
Omkring 1450 rev man den romanske kirkes apsis ned, og man murede korgavlen om i teglsten. Den fik tre blændinger i taggavlen og et stort spidsbuet vindue, som senere er blevet muret til.
I tiden omkring år 1500 opførte man våbenhuset. Det har en fladbuet døråbning og et lille vindue over, men det er uden dekorationer.
I 1832 opførte man kirkens tårn vest for skibet. Det er tegnet af den berømte klassicistiske arkitekt, C.F. Hansen.
Tårnet har en enkel gesims i højde med skibets mures øvre afslutning og herover er der rundbuede åbninger med grønne låger og et balustergelænder foran. Herover er der på de tre sider urskiver og øverst krones tårnet af en tempelagtig, kobberklædt overbygning, hvorunder klokken hænger.
Kirken er i det indre hvidkalket med kalkmalede dekorationer.
Kirkerummet bærer i høj grad præg af dets krydshvælvede lofter. Hvælvene kom til i den gotiske periode omkring år 1500, hvor man med teglstenene nu kunne lave de lette, opadstræbende hvælv. Her erstattede man det oprindelige bjælkeloft med hvælv, som man byggede ind i den eksisterende, romanske kirke.
I Tranderup Kirke er der kalkmalerier fra fem forskellige udsmykninger i den gotiske og sengotiske periode i 1375-1530.
Den bedst bevarede udsmykning er i korets og skibets tre hvælv, og den er dateret til 1518 med en indskrift.
Udsmykningen på korets vestvæg langs korbuen fortæller, at værkstedet som i 1513 udsmykkede Bregninge Kirke på Ærø også har været i Tranderup kirke.
Kalkmalerierne i Tranderup Kirke er mest ornamentale med forskellige borter og ranker, men der er også figurative malerier, der forestiller Kristus, Maria og en biskop samt indskrifter, bomærker, vrængefigurer og masker.
I Tranderup Kirke er bænkene udskiftet til de nuværende, som har enkle gavle med korsudskæringer i toppen. Derudover er inventaret fra flere forskellige perioder, hvor særligt middelalderen er rigt repræsenteret.
Der er ligeledes bevaret flere træskulpturer fra den gotiske periode, som angiveligt stammer fra de katolske sidealtre. Det drejer sig om en tronende Madonna fra begyndelsen af 1300-tallet og en Treenighed og apostlen Johannes fra den sengotiske periode omkring 1520. Der er desuden bevaret et lille, sengotisk korbuekrucifiks, der som navnet antyder oprindeligt har siddet over eller foran korbuen.
Altertavlen er sengotisk fra ca. 1530. Den er en såkaldt fløjtavle, da den har låger, den kan lukkes med. I lågerne står apostlene, og i midten er der en figurrig afbildning af korsfæstelsen.
Prædikestolen og opgangen fra 1703 er udført i den barokke periode. Den har i fagene nicher med figurer af de fire evangelister. På hjørnerne er der flade pilastre, dvs. halvsøjler.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.