Torgau, tysk by 45 km nordøst for Leipzig i delstaten Sachsen-Anhalt; 19.700 indb. (2010). Torgau ligger som et trafikknudepunkt med bro over Elben og har bl.a. glas- og maskinindustri.

Torgau var oprindelig en borg, der sikrede overgang over Elben, og blev først omtalt som by i 1100-t. Byen var residensstad for flere saksiske kurfyrster i 1500t. (se Hartenfels). Mens de ernestinske wettinere var kurfyrster, voksede byen og var en af Sachsens store byer. Nedgangsperioden begyndte under Trediveårskrigen. I 1760 besejrede Frederik 2. den Store østrigerne ved Torgau under Syvårskrigen. Torgaus indbyggertal faldt kraftigt og byen sank til betydningsløshed, for først i nyere tid atter at blomstre op.

25.4.1945 mødtes amerikanske og sovjetiske styrker for første gang her, hvilket der ved Elben er et mindesmærke over.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig