Schloss Hartenfels
Schloss Hartenfels i Torgau, Sachsen.

I slottets gård findes en af de vigtigste konstruktioner fra den tidlige renæssance i Tyskland, den såkaldte Wendelstein, en næsten 20 meter høj vindeltrappe udført af sandsten fra Elbsandsteingebirge. Trappens forbillede er den sengotiske vindeltrappe på Albrechtburg i Meissen. Foto 2004.

.

Schloss Hartenfels er et slot i byen Torgau i den tyske delstat Sachsen. Hartenfels er Tysklands største fuldt bevarede slot fra den tidlige renæssance. Schloss Hartenfels har desuden stor historisk betydning som politisk centrum for den tyske reformation.

Bygning og arkitektur

Schloss Hartenfels blev bygget ovenpå fundamentet af en tysk middelalderborg. Det omfatter den sengotiske Albrechtsbau (påbegyndt i 1470) og Johann-Friedrich-Bau (1533-1536), et hovedværk i tidlig tysk renæssancestil med det store spiralformede trappetårn, Wendelstein. I 1544 prædikede reformatoren Martin Luther ved indvielsen af den nybyggede protestantiske slotskirke – den første af sin art. Udsmykningen af slottet stod kunstneren Lucas Cranach for. Han blev kaldt "Reformationens reporter", fordi han malede mange portrætter af kurfyrster og hoffolk og af reformatorerne Martin Luther og Philipp Melanchthon.

Martin Luther og Christian 2.

Netop Martin Luther og den tyske reformations succesfulde forløb forbindes ofte med byen Torgau og Schloss Hartenfels. Martin Luther var rådgiver for kurfyrste Johann 1. af Sachsen. I hans regeringstid blev Torgau og Hartenfels den tyske reformations administrative og politiske centrum. Det var også på Schloss Hartenfels, Martin Luther i 1528 mødtes med den danske konge Christian 2., som efter et tidligere møde i 1523 på klostret Schweinitz havde foranlediget oversættelsen af Det Nye Testamente fra tysk til dansk.

Hartenfels igennem tiden

Så længe Torgau var en del af det ernestinske Sachsen, var by og slot de sachsiske kurfyrsters vigtigste residens, hvorfra der også udgik landets administration og forvaltning. Efter Torgaus afståelse til det albertinske Sachsen svandt byens betydning i nogen grad. I det nye albertinske kurfyrstendømme var Dresden residensby.

Fra starten af Syvårskrigen i 1756 blev slottet brugt til militære formål. Senere blev slottet brugt som fx fængsel og børnehjem, indtil slottet fra 1815 igen husede administrative forvaltningsmyndigheder.

Hartenfels i dag

Også i dag huser slottet forskellige administrative myndigheder. Desuden findes der et slotsmuseum med forskellige historiske udstillinger og et dokumentationssted, der minder om Torgaus rolle i nazitidens militære straffesystem, sovjetiske straffelejre efter Anden Verdenskrig, samt fængselssystemet i det tidligere DDR.

En gammel tradition er, at slottets voldsgrav er hjemsted for levende brunbjørne, som derfor også kaldes "bjørnegraven". Tre dyrepassere er her ansat for at sørge for bjørnenes ve og vel.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig