Toghril Bey, Toghril Beg, ca. 990-4.9.1063, leder af seldsjukklanen. Ca. 1035 etablerede seldsjukkerne sig i Khorasan, hvor Toghril Bey i 1040 tilføjede ghaznaviderne et afgørende nederlag. Han gjorde sig herefter til herre over Iran og fordrev i 1055 buyiderne fra Irak. Kaliffen anerkendte ham formelt som hersker (sultan) over de erobrede lande.