Tikrit, Takrit, irakisk by ved Tigris 160 km NV for Baghdad; 190.200 indb. (2012). Byen blev befæstet i førislamisk tid, og den var fødested for Saladin, muslimernes berømteste hærfører i korstogsperioden. Saddam Hussein og en del af hans familie stammer fra Tikrit, som var hans magtbase, og han blev selv taget til fange syd for byen i december 2003. Mange bygninger i byen, både historiske og nyere, blev restaurerede og moderniserede under Saddams regime. Byen udgør det nordlige hjørne i hvad der betegnes som "sunni-trekanten".
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.