Thulesagen (sag om forflyttelse af beboere)

Artikelstart

Thulesagen omhandler forflyttelsen i 1953 af de oprindelige beboere i Thule ved oprettelsen af Thule Air Base.

Thulesagen er også navnet på en erstatningssag, hvor danskere søgte godtgørelse for helbredsproblemer efter arbejde med oprydning efter et amerikansk nedstyrtet fly.

Thule Air Base

Anlæggelsen af Thule Air Base blev påbegyndt i foråret 1951 i en afstand af 10 km til kolonien Thule og bopladsen Uummannaq. Hermed blev et stort område, der tidligere havde været anvendt af lokalbefolkningen til jagt og fiskeri, afspærret.

Fra de danske myndigheders side havde man allerede fra 1951 planlagt en flytning af befolkningen, der udgjorde ca. 30 familier. Denne befolkning, der kalder sig inughuit, blev imidlertid ikke inddraget i drøftelserne. Trods forringede fangstforhold var der ikke noget ønske om at flytte. Flytningen fandt sted i løbet af fire dage, efter at befolkningen på et møde 25.5.1953 var blevet oplyst om beslutningen.

Krav om erstatning

Lokalbefolkningen, den grønlandske kommune og en forening har derefter forsøgt at skaffe erstatning fra den danske stat. Et erstatningskrav blev rejst allerede i 1954, men det blev ikke behandlet. I 1959-1960 fremsattes også et erstatningskrav, der blev afvist.

Den daværende Avanersuup Kommuniarejste i 1985 krav om erstatning, som blev afvist. Justitsministeriet nedsatte derefter Undersøgelsesudvalget af 4. juni 1987 for at undersøge forløbet med flytningerne. Udvalgets beretning fastslog fra 1995, at der ikke var tale om en tvangsforflytning.

Foreningen Hingitaq 53 (dansk 'De fordrevne i 1953') anlagde 1996 Thulesagen. Foruden en økonomisk erstatning krævede Hingitaq 53 en oprejsning og retten til de fangstområder, som var blevet frataget dem i årene 1951-1953. I 1999 afsagde Østre Landsret dom, der udløste en kollektiv erstatning på 500.000 kr. og individuelle erstatninger på i alt 1.265.000 kr. Erstatningskravet var på 235 mio. kr., og retten til fangstområderne blev ikke anerkendt. Centralt for dommens værdi som præcedens for retsbeskyttelsen af den grønlandske brugsmåde fastslår dommen fra Østre Landsret og Højesteret, at begrænsningen i Thule Stammens adgang til jagt og fiskeri var et indgreb i stammens økonomiske rettigheder og derfor måtte anses for en ekspropriation.

Efter dommen gav daværende statsminister Poul Nyrup Rasmussen Thules befolkning, inughuit, en undskyldning på grønlandsk og dansk fra Folketingets talerstol. Dommen blev anket, men Højesteret stadfæstede dommen i 2003.

Hingitaq 53 indbragte sagen for Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol, som dog afviste sagen med henvisning til, at Danmark ikke havde tiltrådt Den Europæiske Menneskerettighedskonvention, da tvangsforflytningen fandt sted. For så vidt angår dommens anvendelse af den folkeretlige beskyttelse af indfødte folks rettigheder er dommen blevet kritiseret af FN's Menneskerettighedskomité og Komitéen mod Racediskrimination.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig