Thomas Slaveren

Thomas kom af en slavisk familie bosat i Pontos. Han tjente i distriktet Anatolikon under Bardanes Turkos og sammen med de fremtidige kejsere Leon 5. og Michael 2. Thomas deltog i Bardanes' oprør i 803, men modsat Leon og Michael skiftede han ikke side og flygtede i stedet til abbaside-kalifatet, da nederlaget stod klart.

Leon 5. lod ham vende tilbage i 813 og gjorde ham til turmark, underkommandør, i Anatolikon-distriktet i Lilleasien.

I 820 eller 821 gjorde Thomas oprør, højst sandsynligt for at hævne mordet på Leon. Han gjorde det under navnet Konstantin, muligvis for at give mindelser om den afdøde Konstantin 6., der var blevet afsat og blindet af sin mor i 797. Ved at identificere sig med den sidste kejser af den isauriske slægt, dvs. en efterkommer af Leon 3., kan Thomas have ønsket at tilbyde sine følgere en tilbagevenden til de mere stabile tider før de tumultariske første to årtier af det 9. århundrede. Alternativt kunne identifikationen med Konstantin, der som barn var kejser, da det ikonofile koncil i 787 fandt sted, få ham til at fremstå som garanten for en ikonofil politik i modsætning til Leon 5. og Michael 2.

Thomas allierede sig med kaliffen al-Mamun, og denne anerkendte ham som kejser og Thomas blev kronet af den melkitiske patriark af Antiochia. Han belejrede Konstantinopel, men blev drevet bort af et bulgarsk angreb og derefter forfulgt af Michael 2. og kort tid efter henrettet.

• Det Byzantinske Rige
• ikonoklasmen